søndag den 31. juli 2011

En lille forsmag på tank kage



Her kommer lige en lille forsmag på den tank kage jeg lavede til min nevøs 10 års fødselsdag.

Kagen indeholder en brownie bund med jordbær/ribs mousse toppet af med en lys og luftig lagkagebund.

Opskrifterne kommer når ferien er ovre, og jeg har mere tid til at skrive her inde ;)

Ribs


Sommerferien er stadig over os, så der har været meget stille her inde på Den lille kage. Men nu har jeg lige fået tid til at dele dette dejlige billede med jer.
For et par uger siden var min mand og jeg ude i haven, og vi faldt over vores lille ribs busk... Den er ikke særlig stor, men der plejer at være okay med ribs på den.
I år var der helt vildt mange ribs på den lille busk. Vi fik med hjælp fra børnene plukket 5 kilo ribs, hvilket jeg synes var helt vildt.
Så efter at jeg havde renset dem, røg de i fryseren, så jeg har til at putte i is, kager og mousse.
Det er bare skønt når man får disse dejlige gaver fra naturen, og de smager bare skønt :)

fredag den 1. juli 2011

Fedtfattige fødselsdagsboller


De her boller indeholder kun ½ dl. olie, hvilket ikke er ret meget :)
De bliver dejligt store og flotte og så smager de skønt som fødselsdagsboller skal smage.

Fedtfattige fødselsdagsboller

ca. 10 stk.

300 g. mel
½ dl. olie (neutral fx. solsikke olie)
2 dl. mælk
35 g. gær
1 æg
1 tsk. salt
1 tsk. sukker

Lun mælken og opløs gæren deri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt grundigt sammen. Lad dejen hæve tildækket i 45 min.
Slå luften ud af dejen og form 10 boller, som sættes på en plade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve i ca. 30 min. Pensl bollerne med æg.
Bollerne bages ved 225 C. i ca. 10 min.




Fedtfattige bananmuffins


Jeg havde jo for lang tid siden lovet jer opskrifterne på banan muffins fra vores hygge fredag. Men som i jo nok ved så er sommerferien i fuld gang, og derfor har jeg været fuld beskæftiget med at underholde vores børn, derfor har tiden ikke rigtig været der til at blogge.
Men nu skal i ikke snydes længere her kommer opskriften ;)

Fedtfattige bananmuffins

3-4 bananer
150 g. havergryn
1 dl. rørsukker
3 dl. mel
2 tsk. kanel
2 tsk. kardemomme
2 tsk. bagepulver
1 dl. minimælk
ca. 1½-2 dl. vand

Mos bananerne med en gaffel. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Kom derefter mælk og vand i og rør det grundigt sammen. Vend til sidst de mosede bananer i.
Hæld dejen i muffins forme og bag dem ved 180 C. i ca. 20-25 min.

Tips: Man kan evt putte chokolade eller nødder i. Jeg havde knust noget pålægchokolade som jeg puttede i dejen og det smagte dejligt ;)

fredag den 17. juni 2011

Fredags Hygge


Så er der dækket bord. Hjemme bagte boller og banan muffins, popcorn og slikskål. Så mangler jeg bare at familien kommer hjem så vi kan hygge.
En total u pædagoisk hygge stund før aftensmaden hehe SKØNT ;)

Der kommer senere opskrifter på boller og banan muffins.

Go´weekend til jer alle ;)

onsdag den 15. juni 2011

Kunst udstilling


Jeg ved godt at dette indlæg ikke har noget med kager at gøre, men det er min anden hobby som jeg holder meget af.
Jeg maler rigtig meget i min fritid, og har da også haft et par mindre udstillinger.
Men i sidste uge blev jeg kontaktet af kig ind nørager som gerne vil udstille mine malerier i foråret 2012.
Jeg blev super glad, for det er dejligt når man bliver kontaktet, i stedet for at man selv skal gå rundt og bede om at få udstillet :)
Men nu får jeg jo travlt, for selv om at der er næsten 1 år til, så skal jeg have fart på for at gøre dette maleri færdigt. Det er meget detaljerede malerier jeg laver, og derfor er de også meget tidskrævende. Jeg gik i gang med dette billede i efteråret, og ja som i kan se er jeg kun færdig med ca. 1/3 del.
Jeg maler jo ikke hele tiden, det er alt efter hvilket humør jeg er i, og om jeg kan få ro til at male. Så jeg håber jeg når at blive færdig med det.
Maleriet måler 60x80 cm.

Nedenunder kan i se lidt af det færdige arbejde, og nogle af mine skitser...
I kan se flere af mine malerier på galleri-guldbaek



Jubii jeg vandt


Jeg var så heldig at jeg vandt kagedage´s give away ;)
Det er dog ved at være noget tid siden, men jeg har bare haft så travlt at jeg slet ikke har haft tid til at blogge. Men i skal da ikke snydes for at se den fine gave som jeg modtog med posten i sidste uge :)

Pakkens indhold var: en række perle-glas, Snowflake pulverfarve fra Edible Art, en Brush H2O til enten vand eller alkohol, et sødt kort med en kærlig hilsen og en lækker karamel :) og sidst men ikke mindst en bred pensel med mange gode muligheder!!!

Det er jo skønt at modtage sådan en pakke, og jeg blev rigtig glad...
Tusinde tak til kagedage