mandag den 7. februar 2011

Red Velvet Kage


Vi skulle have weekend hygge hjemme ved os, og så ville mor her lige mixe en kage sammen. Valget faldt på en red velvet kage, som bare smager dejligt og har en rigtig flot rød farve som børnene synes er sjov.
Jeg kan ikke huske hvor jeg har opskriften fra. Jeg ved den er fra nettet, men hvor kan jeg simpelthen ikke komme i tanke om.
Jeg har pyntet kagen med sukkerblomster, som jeg lavede den anden dag. Se mere om dette i mit opslag om sukkerblomster.



Red Velvet

150 g smør
4 dl sukker
2 æg
1 eller 2 bøtter rød frugtfarve
1 tsk kakao
6½ dl mel
1 tsk salt
1 tsk natron
2½ dl kærnemælk
1 tsk klar eddike
1 tsk vanillje essens


Tænd ovnen på 180 grader.
Pisk smør, sukker, æg, frugtfarve og kakao til det er luftigt.
Sigt mel, salt og natron i og rør det i med lidt af kærnemælk. Vend resten af kærmemælken i sammen med eddike og vanille.
Passer til to 25 cm forme, og hver kage skal deles i to så man har 4 bunde. De lægges sammen med osteglasur – glasuren du ikke kan leve uden!
Kagerne bages i ca. 40 min. Tjek med en tandstik om de er færdige.

Osteglasuren du ikke kan leve uden

1 pakke philadelphia
50 gram smør
350 g flormelis
Vaniljesukker


Pisk det hele sammen til det er luftigt. Juster selv mængden af flormelis alt efter hvor sød du vil have den.

3 kommentarer:

Jannie sagde ...

Hejsa
Sidder og kigger på dine fine kager. Og Red Velvet opskriften lyder rigtig god. Dog syntes jeg at 1 til 2 fl. rød frugtfarve lyder af meget? Og når jeg har bagt med frugtfarve, syntes jeg ikke det giver så meget farve som da dejen var "rå". Så jeg plejer at bruge pastafarve, for så holder farven. Har blandt andet lavet regnebuefarvede muffins på den måde ;o)

Luise (den-lille-kage.blogspot.com) sagde ...

Hej Jannie.

Jeg bruger også ofte pastafarve, men der er mange ny begyndere som ikke vil ud og invistere i pastafarve, så der skal noget for alle...
Men for at man får den intense røde farve med frugt farve så skal der minimum 1 flaske i dejen... ;)

Hygge Luise

Jannie sagde ...

Okay så forstår jeg bedre he he ;o)