tirsdag den 30. august 2011

Vandbakkelse Kagemand


Jeg elsker den har kagemand, og den er absolut min favorit på et fødselsdags bord :)

Vandbakkelse kagemand

2½ dl. vand
125 g. margarine
150 g. mel
4 æg

Pynt glasur og slik

Pisk æggene let sammen.
Kog vand og margarine op og styrt melet i og rør godt. Når dejen slipper gryden, stilles den til afkøling.
De sammenpiskede æg røres i dejen med en håndmixer. Dejen skal være stiv nok til at holde faconen. Gem evt. det sidste af æggene.
Sprøjt dejen ud til en fin kagemand, eller kone :)
Stil den i ovnen i en 210 C. varm ovn og bag den i ca. 40 min. Man må ikke åbne ovnen før den er helt færdig...

Hindbærsnitter


De her hindbær snitter er de bedste i verden, det eneste problem med dem er at de forsvinder alt for hurtigt ;)


Hindbærsnitter

Ca. 14 stk.

300 g. mel
200 g. smør
100 g. sukker
1 æg
hindbær marmelde
glasur
krymmel

Bland mel og sukker og hak det kolde smør i. Smuldr dejen med fingrene, til der ikke er flere store klumper smør.
Tilsæt ægget og ælt dejen hurtigt sammen. Form dejen til en kugle og tryk den flad, Pak dejen ind i film og læg den på køl i ca. 30 min.
Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir, så den passet til en bageplade. Del dejen i 2 med en kniv, midt på pladen, så den er delt i 2 lige store stykker.
Bag bunden ved 200 C. i ca 10 min,.
Mens bundene er varme smørres der hindbær marmelade på den ene del og den anden lægges over.
Når de er helt afkølede pyntes de med glasur og krymmel. Skær derefter kagerne i små snitter ;)



fredag den 26. august 2011

2 Streger :) Så er der kage i ovnen *blink* *blink*


Det er da utroligt så glad man kan blive af at tisse på en pind...

Jeg har for et par dage siden været ved lægen for at få bekræftet min graviditetstest.
Og JA den er god nok, der er kage i ovnen hehe...

Så først i maj 2012 kommer der et lille nyt medlen ind i familien.
Min mand og jeg er over lykkelige, men vil dog vente lidt med at fortælle det til vores børn :)

Livet er SKØNT ;)

onsdag den 17. august 2011

Cookies


Min datter Cecilie havde hendes søde veninde Nanna med hjem fra børnehave i går. Jeg havde planlagt at de skulle hjælpe mig med at bage cookies, hvilket de glædede sig meget til.

Jeg havde lavet dejen mens de var i børnehave, så den havde tid til at hvile på køl.


Her er pigerne ved at stikke småkagerne ud i mange flotte figurer. De gik op i det med liv og sjæl ;)


Derefter pyntede de småkagerne med royal icing
De var dybt koncentrerede da de pyntede kagerne, og de blev rigtig fine, og smagte skønt :)

Opskriften op cookies kommer her...


Cookies

200 g blødt smør
200 g sukker
1 stort æg
400 g hvedemel

Smagsvariationer:
-1 spsk vanilie sukker
-1 pose brunkage pulver
-Revet skal af 1 økologisk citron
-Revet skal af 1 økologisk appelsin
-Erstat 50 gram af melet med 50 gram kakao

Sukker og smør røres sammen. Tilsæt æg og smagsstof. Sigt melet i lidt ad gangen.
Ælt til sidst dejen let sammen. Pak dejen ind i film og lad den hvile i køleskabet i 1 1/2 time.
Når dejen har hvilet, æltes den let og rulles så ud på et melstrøget bord. Det er vigtigt at dejen rulles ud i en ensartet tykkelse på ca. 3 mm.
Udstik figurerne og læg dem på bagepapir på en bageplade. Sørg for at du bager kager af nogenlunde samme størrelse ellers bliver de ikke bagt ens. Hvis dejen bliver for blød, sættes den på køl igen.
Bag kagerne midt i ovnen ved 175 C i ca. 15 min. Pas på, at de ikke bliver for mørke. Kagerne afkøles helt inden de pyntes.


tirsdag den 2. august 2011

Tank Kage med opskrifter


Her kommer opskrifterne som jeg har brugt til at denne her super lækre tank kage...

Kagen er smurt op med chokolade creme til opsmørring og pyntet med fondant

 Brownie bund

250 g smør 
150 g mørk chokolade (ca. 50% kakao) i små stykker
4 æg
250 g sukker (ca. 3 dl)
150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
3 spsk kakao
200 g hakkede valnøddekerner

Smelt smørret sammen med chokoladen i en gryde og lad det køle af.
Pisk æg og sukker til en luftig "æggesnaps".
Bland mel, kakao og valnøddekerner sammen og vend det forsigtigt i "æggesnapsen".
Vend den afkølede chokoladeblanding i.
Hæld dejen i en smurt firkantet form (ca. 20 x 30 cm) og bag den midt i ovnen ved 175 C. i ca. 35 min.

Jordbær - Ribs Mousse

2 lag mousse til en kage på Ø24 cm

1 bæger past. æggehvider
1 bæger past. æggeblommer
130 g flormelis

250 g jordbær
150 g ribs ½ l piskefløde
8 blade husblas

Husblas lægges i blød.
Bærrene koges kort. Blend bærrene og mos dem igennem en sigte så kerner og skind ikke kommer med.
Tilsæt husblassen, der er vredet fri for vand og smeltet i den varme væde.
Rør rundt og lad det køle af.

Pisk æg og flormelis til det er luftigt og hvidt. Det kan tage flere minutter.
Pisk fløden meget stiv.


Bland ca. 2 spk af æggeblandingen i bærgrøden. Rør det roligt ind. Nu kan resten af grøden hældes i skålen med æggeblandingen. Vend det forsigtigt sammen.
Tilsæt ca. 2 spk. piskefløde og rør det sammen.
Herefter vendes resten af flødeskummet i og det hele blandes/vendes sammen.

Sæt moussen på køl og lade den stivne i en times tid.

Lyse Lagkagebunde

(passer til en rund kage på 18-20 cm)

5 Æg (Det vigtigt, at æggene har stuetemperatur, da dette giver den bedste og mest luftige kage)
120 g Sukker
100 g Hvedemel
1 1/2 spsk Kartoffelmel
1 tsk Bagepulver

Læg bagepapir i bunden af formen - KUN i bunden - ikke op ad siderne.

Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne og sukker meget grundigt til en lys og skummende masse. Pisk hviderne stive og sæt dem til side. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og sigt det i massen, mens du folder det i med en dejskraber. Vær omhyggelig for at undgå "mel-lommer". Fold straks de stiftpiskede æggehvider i dejen og fordel den i bageformen.

Bag kagen på næstnederste rille ved 175 C i 40-45 minutter (uden varmluftsblæser). Du må ikke åbne ovnen i de første 30 minutter. Afkøl kagen.