torsdag den 31. marts 2011

Giftkage - Bladankage - Grøn kage.


Kært barn har mange navne. Da jeg var barn hed det en bladankage, men jeg tror den bliver kaldt giftkage i dag :) Og navnet kommer jo selvfølgelig fra den giftig grønne farve, som børnene synes er rigtig sjov.
Kagen er dejlig fluffy og har en god krumme og en lækker mild smag mandel smag.


Giftig Grøn Bladan Kage:

375 gram sukker
250 gram margarine
4 æg
250 gram mel
1/4 liter mælk
et par dråber mandelessens
grøn frugtfarve
6 tsk bagepulver

1. Margarine, sukker og æg piskes godt sammen
2. Resten af ingredienserne vendes i æggemassen
3. Hældes i stor bradepande og bages ved 200 grader i ca. 30 minutter
TIP: kagen smager rigtig godt med en mørk glasur lavet af flormelis, vand og kakao.

onsdag den 30. marts 2011

Pænt Farvel Kage






Min søn på snart 8 år har autisme, og derfor trives han ikke i en normal folkeskole. Så han skal skifte skole, og i morgen er sidste dag i den "gamle" klasse. Så skal man jo sige pænt farvel med en kage. Det blev så til den her farverige kage, som består af en giftig grøn bladan kage. Jeg kan huske vi tit fik den da jeg var barn, til børnefødselsdage, så nu ville jeg selv forsøge mig med den. Den har en rigtig flot giftig grøn farve :) Og den smager skønt.
Kagen er smurt op med nutella creme, og pyntet med MMF.
Min søn glæder sig heldigvis til på fredag, hvor han skal starte i ak-klassen på Skørping skole. En klasse for autister, hvor han kan føle sig tilpas og tryk. Så mon ikke der også snart falder en kage af til den nye klasse ;)

Jeg har lavet 1½ gang opskriften, til den her kage.


Giftig Grøn  Bladan Kage:

375 gram sukker
250 gram margarine
4 æg
250 gram mel
1/4 liter mælk
et par dråber mandelessens
grøn frugtfarve
6 tsk bagepulver

1. Margarine, sukker og æg piskes godt sammen
2. Resten af ingredienserne vendes i æggemassen
3. Hældes i stor bradepande og bages ved 200 grader i ca. 30 minutter
TIP: kagen smager rigtig godt med en mørk glasur lavet af flormelis, vand og kakao.

Nødde Boller


Mums hvor de bare smager godt de her boller med nødder ;)


Nødde boller:

16 stk.

500 g. mel
250 g. grahamsmel
100 g. solsikkekerner
100 g. sesamfrø
50 g. groft hakkede nøddekerner
5 dl. vand
3 spsk. olie
50 g. gær
2 tsk. salt
2 tsk. sukker

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt melet og de øvrige ingredienser, og ælt det hele godt sammen.
Lad dejen hæve tildækket og lunt i ca. 30 min.
Slå dejen sammen, rul den ud til en pølse. Del dejen i 16 lige store stykker og form dem til boller.

Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket og lunt i 30-40 min.
Pensl bollerne med vand eller æg. Bag bollerne i en 220 C. forvarmet ovn i ca. 20-25 min.

mandag den 28. marts 2011

Perler


Ja det her har ikke en dyt med kager at gøre, men jeg har en masse flotte perler som jeg skal ha solgt.
Hvis det skulle have nogen interesse så følg linkt...

søndag den 27. marts 2011

Hindbæris med chokolade


Hindbæris:

Den her is er en yoghurt is og indeholder derfor ikke så meget fløde :)

300 g. hindbær (evt. fra frost)
100 g. flormelis
50 ml. fløde
375 ml. yoghurt naturel
1 spsk. citronsaft
50 g. mørk chokolade evt. 70%

Purer bærene sammen med sukker og citronsaft. Bland bærblandingen med yoghurt og fløde. Riv chokoladen og bland den i. Sørg for at alle ingredienserne er rørt godt sammen.
Da jeg har ismaskine hælder jeg jo bare hele balladen der i og lader den gøre arbejdet for mig :)
Men har man ikke sådan en fætter, hælder man det i en beholder og så i fryseren med den. Derefter skal man røre i isen ca. hvert 15 min. de første 2 timer.

Den her is har jeg serveret til luxus dessert med chokoladekage 

Råsyltede bær

Råsyltede bær:
300 g. blanede bær (evt. fra frost )
50 g rørsukker
Vaniljestang fra vaniljecremen


Rengør forsigtigt bærrene, og vend dem sammen med sukker og vaniljestang. Pres bærrene forsigtigt, uden at de går i stykker. Stilles koldt et par timer. Rør rundt en gang imellem.

Den er opskrift har jeg brugt til luxus dessert med chokoladekage

Vanilje creme

Vanilje creme:

1 vanillestang
50 g florsukker
2 ½ dl fløde 13 %

Pisk fløden med kornene fra vanillen og sukkeret.
Konsistensen skal være som letpisket flødeskum.
 
Den her creme har jeg brugt til luxus dessert med chokoladekage

Luxus chokoladekage


Luxus chokoladekage:

15 stk.375 g usmuttede mandler
375 g mørk chokolade – fx 70 %
375 g smør
10 æg
375 g mørkt rørsukker
50 g smør – til formene


Hak mandlerne fint, men ikke til mel. Del chokoladen i mindre stykker, og smelt den ved svag varme i en gryde. Tilsæt smørret, når chokoladen er smeltet, og rør grundigt sammen. Tag gryden af varmen, og vend de hakkede mandler i.
Del 6 af æggene i hvider og blommer. Pisk 6 blommer og 4 hele æg med sukker, og vend chokolademassen i.
Pisk herpå 6 hvider stive, og vend dem grundigt, men forsigtigt ind i chokolademassen. 15 små forme, der kan indeholde 1 dl dej, pensles med smeltet smør, fyldes ¾ op med chokolademasse og bages ved 150 grader i varmluftsovn i ca. 35 minutter, eller indtil de er let bløde og hævede i midten.
Den her kage smager bedst kold, så bag den i god til og smid den i køleskabet.
Den her kage har jeg brugt i luxus dessert med chokoladekage

Luxus dessert med chokoladekage, hindbær is, vanilje creme og råsyltede bær


I fredags havde vi besøg af min veninde og hendes skønne datter. Så skulle vi jo have lækkert mad.
Først lagde vi ud med nogle snacks, som bestod af crisini og knækbrød, samt gulerødder og agurker i stave med dip. Det smagte herligt, og ungerne synes at det var sjovt med alt det dippe dutten...
Til hovedret fik vi bondesuppe med perlespelt og mums hvor jeg bare elsker den suppe. Den er smæk fuld af grøntsager, men smager slet ikke sund hehe ;)
Til dessert fik jeg bikset det her sammen. En luksus chokoladekage, som bare smager himmelsk, med en kraftig chokolade smag. Hjemmelavet hindbæris, med chokolade. Vaniljecreme og råsyltede bær...

Her kommer opskrifterne til desserten.
Go´fornøjelse...


Luxus chokoladekage:

15 stk.375 g usmuttede mandler
375 g mørk chokolade – fx 70 %
375 g smør
10 æg
375 g mørkt rørsukker
50 g smør – til formene


Hak mandlerne fint, men ikke til mel. Del chokoladen i mindre stykker, og smelt den ved svag varme i en gryde. Tilsæt smørret, når chokoladen er smeltet, og rør grundigt sammen. Tag gryden af varmen, og vend de hakkede mandler i.
Del 6 af æggene i hvider og blommer. Pisk 6 blommer og 4 hele æg med sukker, og vend chokolademassen i.
Pisk herpå 6 hvider stive, og vend dem grundigt, men forsigtigt ind i chokolademassen. 15 små forme, der kan indeholde 1 dl dej, pensles med smeltet smør, fyldes ¾ op med chokolademasse og bages ved 150 grader i varmluftsovn i ca. 35 minutter, eller indtil de er let bløde og hævede i midten.
Den her kage smager bedst kold, så bag den i god til og smid den i køleskabet.

Vanilje creme:

1 vanillestang
50 g florsukker
2 ½ dl fløde 13 %

Pisk fløden med kornene fra vanillen og sukkeret.
Konsistensen skal være som letpisket flødeskum.

Råsyltede bær:

300 g. blanede bær (evt. fra frost )
50 g rørsukker
Vaniljestang fra vaniljecremen


Rengør forsigtigt bærrene, og vend dem sammen med sukker og vaniljestang. Pres bærrene forsigtigt, uden at de går i stykker. Stilles koldt et par timer. Rør rundt en gang imellem.


Hindbæris:

Den her is er en yoghurt is og indeholder derfor ikke så meget fløde :)

300 g. hindbær (evt. fra frost)
100 g. flormelis
50 ml. fløde
375 ml. yoghurt naturel
1 spsk. citronsaft
50 g. mørk chokolade evt. 70%

Purer bærene sammen med sukker og citronsaft. Bland bærblandingen med yoghurt og fløde. Riv chokoladen og bland den i. Sørg for at alle ingredienserne er rørt godt sammen.
Da jeg har ismaskine hælder jeg jo bare hele balladen der i og lader den gøre arbejdet for mig :)
Men har man ikke sådan en fætter, hælder man det i en beholder og så i fryseren med den. Derefter skal man røre i isen ca. hvert 15 min. de første 2 timer.

Crisini med ost og oregano


De her crisini er lækre som en snack med dip til.


Crisini med ost og oregano:

Ca. 40 stk.

500 g. pizzamel
3 dl. vand
1½ spsk. olie
1½ tsk. salt
1 håndfuld revet ost
1 spsk. tørret oregano

Bland melet med vand, olie, salt, ost og oregano. Ælt det til en smidig dej.
Lav små stykker af dejen på ca. 20 gram. Rul dem ud til lange stænger. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i en 230 C. forvarmet ovn. i ca. 15-20 min, til de er let gyldne og sprøde.


Havregryns Boller (super brød til madpakken )


De her boller smager bare skønt, og er nemme at lave... Min datter Cecilie hjalp flittigt med, og hun var meget stolt over at have forklæde på, lige som mor ;)


Havregryns Boller:

ca. 20 stk.

500 g. mel
300 g. havregryn
150 g. grahamsmel
50 g. gær
4 dl. vand
2 dl. yoghurt naturel
2 spsk. olie
1 spsk. salt
1 tsk. sukker

Opløs gæren i lunkent vand, og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt det sammen til dejen er glat og smidig, den skal være blød. Form den til en kugle. Lad dejen hæve tildækket i ca. 45 min.
Slå dejen ned og form 20 boller. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 30 min.
Pensl med yoghurt eller vand, og drys evt. med solsikkekerner eller sesamfør.
Bag bollerne i en 200 C. forvarmet ovn i ca. 12-15 min.

søndag den 20. marts 2011

Royal Icing

Royal icing.

1 Pasteuriseret æggehvide
ca. 300 gram flourmelis
1 tsk. citronsaft

Æggehviden hældes i en skål, og lades stå ca. en time for at opnå stuetemperatur.
Sigt lidt flourmelis i mens du pisker, herefter citonsaften, så igen flourmelis til du syntes at den er der. Indfarves nu med levedsmiddels pastafarve.
Ned i sprøjteposen og så er det bare i gang.

Run out.

Er hvor du tager et motiv og ligger under en plastlomme og maler efter.
Find et mønstre som du vil have på din kage. print ud og lægges under plastlomme. lav noget royal icing og lav en lille potion stift, dette skal du bruge til at tegne omridset med.
så har du en anden potion som ikke er så tyk som du maler med.
Når du er færdig med at tegne/male har det bedst af at tøre 2 til 3 dage da det ellers vil knække.
Har du ikke tid til at vente kan du også tegne/male direkte op kagen. Du tager dit motiv og ligger over på din kage hvor du vil have dit motiv ( Uden plastlomme ) tag en knappenål og stik et lille hul gennem motivet og ned i pasten. Du kan vælge at tage motivet af nu og se om du kan tegne/male efter hullerne eller du kan drysse lidt cacao over hulerne herved kan du bedere se hvor du skal tegne/mal
God fornøjelse

Red Velvet Kage

Red Velvet

150 g smør
4 dl sukker
2 æg
1 eller 2 bøtter rød frugtfarve
1 tsk kakao
6½ dl mel
1 tsk salt
1 tsk natron
2½ dl kærnemælk
1 tsk klar eddike
1 tsk vanillje essens


Tænd ovnen på 180 grader.
Pisk smør, sukker, æg, frugtfarve og kakao til det er luftigt.
Sigt mel, salt og natron i og rør det i med lidt af kærnemælk. Vend resten af kærmemælken i sammen med eddike og vanille.
Passer til to 25 cm forme, og hver kage skal deles i to så man har 4 bunde. De lægges sammen med osteglasur – glasuren du ikke kan leve uden!
Kagerne bages i ca. 40 min. Tjek med en tandstik om de er færdige.

Osteglasuren du ikke kan leve uden

1 pakke philadelphia
50 gram smør
350 g flormelis
Vaniljesukker


Pisk det hele sammen til det er luftigt. Juster selv mængden af flormelis alt efter hvor sød du vil have den.

Hvid Chokolade Ganache

Hvid Chokolade Ganache
1/2 L Piskefløde
150 gram Hvid chokolade


Hak chokoladen og kom den i en skål. Bring fløden i kog og hæld den straks over den hakkede chokolade. Lad det stå ca. 5 min til chokoladen er smeltet. Rør i fløden til det emulgere til en ensartet masse. Tildæk skålen med husholdningsfilm, så det går ned ad siderne i skålen og rører overfladen. Dette gøres for at undgå kondens, som ødelægger ganachen. Dæk den ikke til med et låg. Stilles på køl til næste dag.

Chokoladen vil stivne og flyder oven på. Det er derfor vigtigt, at man starter på lav hastighed, når man starter med at piske ganachen op og bruger risene til at løsne chokoladen stille og roligt. Når du kan mærke/se at al chokolade fra bunden /overfladen er væk kan du øge hastigheden. Ganachen er færdig, når den har en let og lækker cremet konsistens, der minder om mayonnaise. Men vær opmærksom på, at det går stærkt og hvis ganachen bliver overpisket skiller den og den er sjældent til at redde.

Nutella Creme til opsmøring

Nutella Creme :
Denne creme er helt fantastisk til opsmøring af kager da den bliver hård, og så smager den skønt :)

100 g. blød smør
100 g. flormelis
100 g. nutella

Hæld alle delene i en skål og rør/pisk det grundigt sammen, til det er luftigt. Varm det evt. over vandbad, hvis du ikke kan få smørret til at smelte ordentligt. Smør derefter kagen op, og overtræk med fondant.

Lyse Lagkagebunde

Lyse Lagkagebunde :

Den her opskrift har jeg fra Himmelske kager

Denne opskrift på sukkerbrødsbunde / lagkagebunde er let og luftig og har en god "krumme". Man kan bage det som en kage og derefter flække den i det antal bunde man ønsker. Efter man har flækket den i bunde, kan de fryses, hvis man lægger et stykke bagepapir imellem lagene.



Sukkerbrødsbunde
(passer til en rund kage på 18-20 cm)


5 Æg (Det vigtigt, at æggene har stuetemperatur, da dette giver den bedste og mest luftige kage)120 g Sukker
100 g Hvedemel
1 1/2 spsk Kartoffelmel
1 tsk Bagepulver


Læg bagepapir i bunden af formen - KUN i bunden - ikke op ad siderne.

Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne og sukker meget grundigt til en lys og skummende masse. Pisk hviderne stive og sæt dem til side. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og sigt det i massen, mens du folder det i med en dejskraber. Vær omhyggelig for at undgå "mel-lommer". Fold straks de stiftpiskede æggehvider i dejen og fordel den i bageformen.

Bag kagen på næstnederste rille ved 175 C i 40-45 minutter (uden varmluftsblæser). Du må ikke åbne ovnen i de første 30 minutter. Afkøl kagen. Når kagen er helt afkølet flækkes den i tre bunde.


Smagsvarianter:
  • Vend 2-3 spsk finthakkede smuttede ristede mandler i dejen til sidst. Finthakkede nødder kan også anvendes.
  • Erstat 2 spsk mel med 2 spsk kakaopulver. Tilsæt kakaoen sammen med melet.
  • Vend 2 spsk kokosmel i dejen til sidst
  • Vend reven skal af appelsin i dejen

Citronmåne a la Blomsterberg


I går var vi oppe og besøge min svoger og svigeringe og deres 2 dejlige drenge i Ålborg. Det var en rigtig hyggelig dag/aften, og ungerne legede bare så godt.
Jeg havde sagt at jeg ville tage en kage med, for kage kan man jo altid spise. Da jeg skulle finde ud af hvilken kage jeg skulle bage gik jeg jo det sædvanlige register igennem: chokoladekage, banan kage, lagkage, drømmekage.... Hmmm.... Så besluttede jeg mig for at jeg hellere måtte prøve noget nyt. Citronmåne, selvfølgelig, den kender vi jo alle sammen, men sjældent som hjemmelavet. Jeg fandt en opskrift på nettet af Mette Blomsterberg, og den er rigtig nem at følge.
Smagen er helt i top. og så ved man at den ikke indeholder en masse tilsætnings stoffer eller E-numre. så samvittigheden er jo også i top.

Her kommer opskriften, go´fornøjelse.



Citronmåne

En anelse neutral olie til at smøre formen med.( silikoneform fedtes IKKE)
1 stk. Springform eller silikone form ca. 25 cm. i diameter


Dej A:
  • 250 g. stuetempereret smør
  • 1 stang vanilje
  • 125 g. flormelis
  • 125 g. rørsukker
  • 150 g. stuetempererede hele æg
  • 100 g. stuetempererede æggeblommer
  • 190 g. hvedemel
  • 65 g. maizena
  • 1 stk. vasket citron (revet skal & saft)
Dej B:
  • 125 g. ren rå marcipan
  • 85 g. sukker
  • 50 g. stuetempereret smør
  • 75 g. stuetempererede hele æg
Citron glasur:
  • 150 g. flormelis
  • 1 stk. vasket citron( revet skal & saft)
  • evt. lidt vand
Dej A:
Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Lidt af rørsukkeret og vaniljekornene mases sammen med en palet, således at kornene skilles ad. Stuetempereret smør, flormelis og rørsukker samt vanilje sukkeret røres luftigt. Stuetempererede æg og æggeblommer tilsættes roligt og lidt ad gangen. Stop når massen er ensartet. Hvedemel og maizena blandes & sigtes ned i dejen og vendes forsigtigt sammen med revet citron skal & saft.


Dej B:
Ælt marcipanen og sukker sammen med hænderne. Ælt smør i lidt ad gangen. Når alt smørret er æltet med tilsættes æggene ligeledes lidt ad gangen.
Dej A og dej B vendes sammen og fordeles i formen. Bages ved 190 grader til den er godt gylden og giver efter ved tryk. Ca. 35 - 40 minutter. Afkøles.


Citron glasur:
Skallen rives af citronen og den revne skal lufttørrer indtil kagen skal glaseres med glasur.
Saften fra en ½ citron, flormelissen og måske et par dråber vand røres sammen i en lille kasserolle.
Lun glasuren en anelse og fordel den hurtigt på den afkølede citronmåne. Drys straks med den lufttørrede citronskal….



fredag den 18. marts 2011

Knækbrød fyldt med frø og kerner


De her hjemmelavede knækbrød smager bare helt fantastisk. Og så er de super nemme at lave, det er jo altid et plus. Det eneste minus jeg kan komme i tanke om er at de simpelthen forsvinder fra kagedåsen alt for hurtigt, for børnene kan slet ikke holde fingrene fra dem. Ja det kan jeg nu heller ikke ;)

Her kommer opskriften. Go´fornøjelse :)


Knækbrød

Ca. 25 stk.

200 g. mel
1 1/4 dl olie
Ca. 2 dl. vand
50 g. havergryn
50 g. hørfrø
50 g. græskarkerner
50 g. solsikkekerner
50 g. sesamfrø
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron
1½ tsk. salt
Pynt: sesamfrø

Bland alle ingredienserne og ælt dem sammen til en fast dej. Del dejen i 2 lige store stykker og læg hver del på en bageplade med bagepapir. Med hænderne trykker man dejen ud, så den fylder hele pladen. Skær dejen ud i firkanter med et pizza hjul eller en skarp kniv.
Pensl med vand og drys med sesamfrø.
Bages midt i ovnen i en forvarmet ovn ved 200 C. i ca. 30 min. til de er gyldne.

tirsdag den 15. marts 2011

Gulerodsboller



For ca. 10 år siden var jeg i lære som bager. Det var min store drøm, men efter ca. 1 år kunne min krop ikke holde til de skæve arbejdstider længere. Så men stor skuffelse, måtte jeg opgive min drøm. Men jeg kommer tit til at tænke på den skønne tid i bageriet, og de mange skønne brød og kager, som blev bagt.

Jeg kan huske at jeg hver nat stod og lavede de her skønne gulerodsboller, som var meget populære.
De er meget "fluffy" og smager himmelsk.

Her kommer opskriften og en billed serie, som viser hvordan dejen skal bearbejdes.

God fornøjelse ;)


Gulerodsboller

Ca 12 stk.

1 kg. mel
50 g. gær
Ca. 5½ dl lunkent vand
75 g. sukker
15 g. salt
75 g. blødt smør
2 æg
150 g. solsikkekerner
4 revne gulerødder

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt mel, sukker, salt, og ælt det sammen. Ælt derefter det bløde smør ind i dejen, og ælt den i 6-8 min til dejen er smidig.
Lad dejen hæve på et melet bord med et fugtigt klæde over i ca. 1 time.


Lav en fordybning i midten, og slå æggene ud i fordybningen. Kom også solsikkekerner og gulerødder ned til æggene.





Fold dejen sammen til en stor bolle.






Tag en kniv eller et hakkeblad og hak dejen i små stykker. Sørg for hele tiden at samle æg, solsikkerkerner og gulerødder op og ind i dejen. Det er et klistret arbejde, men det er det her som gør bollerne helt specielle og lækre :)





Når dejen er hakket i helt små stykker, puttes den i muffin forme. Man kan også dele dejen i 12 lige store stykker, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir.
Lad dem hæve yderligere 1 time.






Bag dem midt i en forvarmet ovn, ved 220 C. I ca. 15-20 min.







fredag den 11. marts 2011

Selvforkælelse er en skøn ting


Uhh hvor er det skønt når man kan forkæle sig selv lidt en gang imellem. Og ja jeg forkæler så mig selv, med kogebøger, og køkken redskaber.
Denne gang faldt jeg over denne skønne opskriftsbog "Spis sødt" i fakta
                                             til kun 39 kr. Et fund ;) som jeg bare måtte eje.
Så sad jeg og surfede på nettet den anden dag, og fik øje på at der var udsalg ved specialkøbmanden.dk og der fandt jeg denne fine sommerfugle præger og de 2 udstikkere/prægere som har nogle rigtig fine mønstre.
Jeg kan ikke vente med at komme i gang med at bage nogle skønne kager til familien.

torsdag den 3. marts 2011

Fødselsdags Kage Til Mor






I dag er det min mors´fødselsdag, Hurra Hurra Hurra. Hun sikkert sig en kage får.
Ja det gør hun i hvert fald. Jeg har lavet denne lagkage til hende, som er pyntet med smukke roser ;)

Kagen består af lyse lagkagebunde, lagt sammen med hindbær mousse og hakket toblerone. Så har jeg smurt den op med nutalle creme og pyntet den med fondant og hvid chokolade ganache.

Jeg vil ikke skrive opskriften på hindbær mousse, for det var en rigtig dårlig opskrift, som jeg ikke vil råde andre til at følge. Men opskrifterne på de andre ting finder du her under :)


Lyse Lagkagebunde :

Den her opskrift har jeg fra Himmelske kager

Denne opskrift på sukkerbrødsbunde / lagkagebunde er let og luftig og har en god "krumme". Man kan bage det som en kage og derefter flække den i det antal bunde man ønsker. Efter man har flækket den i bunde, kan de fryses, hvis man lægger et stykke bagepapir imellem lagene.



Sukkerbrødsbunde
(passer til en rund kage på 18-20 cm)


5 Æg (Det vigtigt, at æggene har stuetemperatur, da dette giver den bedste og mest luftige kage)120 g Sukker
100 g Hvedemel
1 1/2 spsk Kartoffelmel
1 tsk Bagepulver


Læg bagepapir i bunden af formen - KUN i bunden - ikke op ad siderne.

Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne og sukker meget  grundigt til en lys og skummende masse. Pisk hviderne stive og sæt dem til side. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og sigt det i massen, mens du folder det i med en dejskraber. Vær omhyggelig for at undgå "mel-lommer". Fold straks de stiftpiskede æggehvider i dejen og fordel den i bageformen.

Bag kagen på næstnederste rille ved 175 C i 40-45 minutter (uden varmluftsblæser). Du må ikke åbne ovnen i de første 30 minutter. Afkøl kagen. Når kagen er helt afkølet flækkes den i tre bunde.


Smagsvarianter:
  • Vend 2-3 spsk finthakkede smuttede ristede mandler i dejen til sidst. Finthakkede nødder kan også anvendes.
  • Erstat 2 spsk mel med 2 spsk kakaopulver. Tilsæt kakaoen sammen med melet.
  • Vend 2 spsk kokosmel i dejen til sidst
  • Vend reven skal af appelsin i dejen

Nutella Creme :

Denne creme er helt fantastisk til opsmøring af kager da den bliver hård, og så smager den skønt :)

100 g. blød smør
100 g. flormelis
100 g. nutella

Hæld alle delene i en skål og rør/pisk det grundigt sammen, til det er luftigt. Varm det evt. over vandbad, hvis du ikke kan få smørret til at smelte ordentligt. Smør derefter kagen op, og overtræk med fondant.

Hvid Chokolade Ganache

1/2 L Piskefløde
150 gram Hvid chokolade


Hak chokoladen og kom den i en skål. Bring fløden i kog og hæld den straks over den hakkede chokolade. Lad det stå ca. 5 min til chokoladen er smeltet. Rør i fløden til det emulgere til en ensartet masse. Tildæk skålen med husholdningsfilm, så det går ned ad siderne i skålen og rører overfladen. Dette gøres for at undgå kondens, som ødelægger ganachen. Dæk den ikke til med et låg. Stilles på køl til næste dag.

Chokoladen vil stivne og flyder oven på. Det er derfor vigtigt, at man starter på lav hastighed, når man starter med at piske ganachen op og bruger risene til at løsne chokoladen stille og roligt. Når du kan mærke/se at al chokolade fra bunden /overfladen er væk kan du øge hastigheden. Ganachen er færdig, når den har en let og lækker cremet konsistens, der minder om mayonnaise. Men vær opmærksom på, at det går stærkt og hvis ganachen bliver overpisket skiller den og den er sjældent til at redde.

tirsdag den 1. marts 2011

Roser plus video vejledning



På torsdag skal jeg lave en kage til min mors fødselsdag. Så i dag var der lige tid til at lave lidt roser, som skal pynte på kagen.
Det er så nu jeg skal sige at jeg helt klart ikke er konditor, og jeg har aldrig prøvet at lave blomster før. Så jeg er ikke helt tilfreds med resultatet, men jeg tror min mor vil synes de er fine ;)
Jeg har fulgt en video som du kan se her under, og den er nem at følge, og man skal ikke have udstikkere eller andre redskaber.
Roserne er laver af MMF som tørrer helt op, derfor kan jeg godt lave dem i dag, og først bruge dem på torsdag. Når de er tørret på kan de holde sig rigtig længe.

Fondant - Sugarpaste - MMF


Kært barn har mange navne. Man kan let blive i tvivl om hvad der er hvad, men som hovedregel kan man sige at fondant og MMF (marshmallow fondant) er til at overtrække kager. Og sugarpaste er til at lave blomster og andet finere pynt.
Når det så er sagt, vil jeg lige tilføje at man altså godt kan lave blomster osv. af fomdant og MMf.
Jeg må ærligt indrømme at jeg kun har arbejdet med MMF, som man selv laver. Mange køber færdig lavet fondant og sugarpaste og det er jo bare super smart, men jeg har ikke haft mulighed for at købe det endnu ( fordi jeg er for nærig til at betale 75 kr. i porto ).

Men til alle som har modet på at lave deres egen MMF så kommer opskriften her. Det er super let at lave, og jeg synes det er let at arbejde med. Man sksl bare passe på at den ikke bliver for tør, for så er den lige til at kyle ud.

MMF Fondant :

15 marshmallows
2 spsk. olie (fx. rapsolie)
4 spsk. vand
Ca. 1  - 1½ pk. flormelis

Marshmallows, olie og vand kommes i en skål. Det hele smeltes sammen over vandbad. Hvis du ønsker at farve din fondant så er det en god ide at putte farven i nu. Man skal bruge pasta farve, alm. frugtfarve duer ikke særlig godt.
Tag skålen af vandbadet og rør flormelis i lidt efter lidt. Du kan enten røre med en ske, ell. som jeg med en elpisker. Du skal tage det stille og roligt med flormelis, for kommer der for meget i så kan man lige så godt starte for fra. Når det minder om blød modelervoks, så tages det ud på bordet og æltes med flormelis, til det er, som modellervoks. Det skal gerne klister lidt til sidst, da det giver det bedste resultat. Jeg laver det gerne dagen inden brug. Men det kan sagtens opbevares længe i en tætlukket frysepose i køkkenskabet.
Husk at drysse med flormelis eller maizena før udrulning.