fredag den 25. februar 2011

Caramel Popcorn


I efteråret 2010 var min mand og vores pragtfulde børn på ferie i Disneyland Paris i en hel uge. Det var en helt fantastisk oplevelse, som jeg helt klart kan anbefale alle. Inde i disneyland kan man købe karameliserede popcorn og de smager bare helt eventyrligt godt. Og omgivelserne hjælper helt klart med til at smagsoplevelsen bliver endnu mere eventyrlig.
Efter vi kom hjem har børn og jeg selv sukket efter de lækre popcorn, så nu måtte jeg jo prøve mig frem og se om mor her kunne gøre kunsten efter. Hvis jeg skal sige det selv, så synes jeg at det er lykkedes mig rimelig godt. De her popcorn er sprøde, som de skal være og vildt gode.

Her kommer opskriften. Go´fornøjelse ;)


Caramel popcorn

100-150 g. majs korn
2 spsk. vegetabilsk olie
1-2 tsk salt
100 g. brun farin

75 g. smør eller margarine
100 g. gyldent sirup
Vanillesukker
1/2 tsk. bagepulver



  1. Tænd ovnen på 110 C. Hæld to tsk. olie i en gryde og sving gryden, så hele bunden er dækket af olie. Sæt gryden på en medium varm kogeplade og varm olien i 1 minut.
  2. Hæld popcornene og salten i olien og ryst gryden så hvert enkelt korn bliver vendt i olie
  3. Skru ned for varmen og sæt låg på gryden. Indenfor nogle få sekunder kan du høre kornene poppe.
  4. Ryst indimellem forsigtigt gryden, så du er sikker på at kornene ikke brænder fat i bunden.
  5. Når der går ca. 4-5 sek. imellem hvert pop, tager du gryden af kogepladen og hælder popcornene op i skål.
  6. Hæld smør, sukker og sirup op i den rene gryde og smelt det på en varm kogeplade.
  7. Skru ned til medium varme og lad gryden stå og simre i ca. 5 minutter.
  8. Tag gryden af varmen og tilsæt et par tsk. fulde vanillesukker og ½ tsk. bagepulver.
  9. Hæld de poppede popcorn ned i gryden og rør rundt så der kommer karamel på alle popcorn.
  10. Hæld popcornene på en bageplade med bagepapir og spred dem ud. bag dem i ovnen i ca. 1 time. Du skal røre rundt i dem ca. hver 15 min. til sidst er de super sprøde og lækre. Lad dem køle helt af før de nydes, ellers bliver de bløde og smattede.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Oh, de smager jo bare helt fantastisk! Jeg lavede en hel baljefuld og det er bestemt ikke sidste gang. Det er bare MUMS! Ja, så ka' de godt beholde deres købeslik for intet ka' slå de her. Intet! Tusind tak for opskriften! :D

Anonym sagde ...

Kan man godt bruge helt almindelig lys sirup?

Anonym sagde ...

Kan man godt bruge helt almindelig lys sirup?

Luise Sand sagde ...

Hey...
Ja du kan sagtens bruge lys sirup. Held og lykke med dem, og MUMS ;)

Hygge Luise

sys jeanette sørensen sagde ...

jeg googlede karamelpopkorn, nærmest for sjov, og så kom din side op, jeg lavede dem her i weekenden....hold da op hvor har du bare ramt spot on, de er godtnok gode:)

Luise Sand sagde ...

Hej :) Ja det er en rigtig lækker bisken ;)

Anonym sagde ...

Jeg lavede også Karamel popcorn for en måned siden.

Jeg brugte næsten samme opskrift, men istedt for brunsukker brugte jeg alm køkken-sukker.

HOLD K.... de popkorn var MEGA SØDE

Man fik næsten sukekrschok af det:

Kan man gøre noget så de ikke er SÅ søde!