Så blev det jul, og min storebror og hans kæreste kom hjem til mine forældre for at fejre julen. Så der skulle selvfølgelig en lækker kage på bordet lille juleaften, så vi kunne fordrive tiden, med at guffe i os :)
Det er første gang jeg arbejder med fondant, så den er ikke blevet helt som jeg ønskede, men al begyndelse er vel svær.
Jeg har en forkærlighed for rudolf med den røde tud, så han skulle selvfølgelig på kagen, og hjælpe julemanden med at bringe gaver ud...
Kagen består af mandel bunde, med jule mousse og er smurt op med smørcreme.
Mandel bunde:
4 Æg
175 g. Sukker
1 tsk. Vaniljesukker
30 g. Mandelmel (Blendede mandler med skal)
100 g. Smør
130 g. Mel
1 tsk. Bagepulver
evt. revet appelsinskal
Pisk æg og sukker hvide og luftigt. Kom mandelmel og evt. appelsinskal i. Smelt smørret og rør det i massen. Bland mel og bagepulver sammen, og vend det forsigtigt i.
Kom dejen i 3 smurte lagkageforme, eller i 1 smurt springform. Forvarm ovnen til 220 C. (Varmluft 200 C.)
Bag de tynde bunde i ca. 7-10 min, og de tykke bunde ca. 15-25 min.
Mærk efter med en tandstik om bunden er færdig, dejen må ikke hænge ved.
Jule mousse:
Jule mousse, er lavet af nelliker, kanel og appelsin og den dufter og smager skønt af jul.
1/4 l. Fløde
17 Nelliker
1/8 tsk. Hel kardemomme (eller lidt stødt)
1/4 tsk. Stødt kanel
30 g. Usmuttede groft hakkede mandler
17 Nelliker
1/8 tsk. Hel kardemomme (eller lidt stødt)
1/4 tsk. Stødt kanel
30 g. Usmuttede groft hakkede mandler
Ingredienserne koges godt igennem og sies. Afkøles helt i nogle timer eller natten over.
3 dl siet appelsinsaft (svarer ca. til 4-5 appelsiner)
1 ½ dl sukker
Ingredienserne koges ind til halvdelen er tilbage. 4-5 blade husblas udblødes i vand og smeltes i den
varme appelsinsirup. Afkøl blandingen til det er lunkent.
Flødenblandingen piskes stiv og to teskefulde røres i appelsinsiruppen, og appelsinsiruppen vendes derefter i fløden. Lad stivne delvist i køleskab.
2 dl fløde piskes hårdt og vendes i flødemassen. Moussen stilles i køleskab til den er helt stiv.
Flødenblandingen piskes stiv og to teskefulde røres i appelsinsiruppen, og appelsinsiruppen vendes derefter i fløden. Lad stivne delvist i køleskab.
2 dl fløde piskes hårdt og vendes i flødemassen. Moussen stilles i køleskab til den er helt stiv.
Smørcreme:
250 g smør (stuetemp.)
250 g flormelis
Et par dråber vanilie essens (eller hvad man nu er til)
Det hele piskes sammen til det har en luftig konsistens. Derefter kan kagen smørres op.
Denne smørcreme er ikke god som topping på cupcakes, men den er god at smørre op med, da den bliver meget hård, når den kommer på køl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar