De her mandel bunde er meget lette og lækre. De er nemme at dele, så man kan lægge dem sammen med fyld.
Mandel bunde:
4 Æg
175 g. Sukker
1 tsk. Vaniljesukker
30 g. Mandelmel (Blendede mandler med skal)
100 g. Smør
130 g. Mel
1 tsk. Bagepulver
evt. revet appelsinskal
Pisk æg og sukker hvide og luftigt. Kom mandelmel og evt. appelsinskal i. Smelt smørret og rør det i massen. Bland mel og bagepulver sammen, og vend det forsigtigt i.
Kom dejen i 3 smurte lagkageforme, eller i 1 smurt springform. Forvarm ovnen til 220 C. (Varmluft 200 C.)
Bag de tynde bunde i ca. 7-10 min, og de tykke bunde ca. 15-25 min.
Mærk efter med en tandstik om bunden er færdig, dejen må ikke hænge ved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar