I går var vi oppe og besøge min svoger og svigeringe og deres 2 dejlige drenge i Ålborg. Det var en rigtig hyggelig dag/aften, og ungerne legede bare så godt.
Jeg havde sagt at jeg ville tage en kage med, for kage kan man jo altid spise. Da jeg skulle finde ud af hvilken kage jeg skulle bage gik jeg jo det sædvanlige register igennem: chokoladekage, banan kage, lagkage, drømmekage.... Hmmm.... Så besluttede jeg mig for at jeg hellere måtte prøve noget nyt. Citronmåne, selvfølgelig, den kender vi jo alle sammen, men sjældent som hjemmelavet. Jeg fandt en opskrift på nettet af Mette Blomsterberg, og den er rigtig nem at følge.
Smagen er helt i top. og så ved man at den ikke indeholder en masse tilsætnings stoffer eller E-numre. så samvittigheden er jo også i top.
Her kommer opskriften, go´fornøjelse.
CitronmåneEn anelse neutral olie til at smøre formen med.( silikoneform fedtes IKKE)
1 stk. Springform eller silikone form ca. 25 cm. i diameter
Dej A:
- 250 g. stuetempereret smør
- 1 stang vanilje
- 125 g. flormelis
- 125 g. rørsukker
- 150 g. stuetempererede hele æg
- 100 g. stuetempererede æggeblommer
- 190 g. hvedemel
- 65 g. maizena
- 1 stk. vasket citron (revet skal & saft)
- 125 g. ren rå marcipan
- 85 g. sukker
- 50 g. stuetempereret smør
- 75 g. stuetempererede hele æg
- 150 g. flormelis
- 1 stk. vasket citron( revet skal & saft)
- evt. lidt vand
Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Lidt af rørsukkeret og vaniljekornene mases sammen med en palet, således at kornene skilles ad. Stuetempereret smør, flormelis og rørsukker samt vanilje sukkeret røres luftigt. Stuetempererede æg og æggeblommer tilsættes roligt og lidt ad gangen. Stop når massen er ensartet. Hvedemel og maizena blandes & sigtes ned i dejen og vendes forsigtigt sammen med revet citron skal & saft.
Dej B:
Ælt marcipanen og sukker sammen med hænderne. Ælt smør i lidt ad gangen. Når alt smørret er æltet med tilsættes æggene ligeledes lidt ad gangen.
Dej A og dej B vendes sammen og fordeles i formen. Bages ved 190 grader til den er godt gylden og giver efter ved tryk. Ca. 35 - 40 minutter. Afkøles.
Citron glasur:
Skallen rives af citronen og den revne skal lufttørrer indtil kagen skal glaseres med glasur.
Saften fra en ½ citron, flormelissen og måske et par dråber vand røres sammen i en lille kasserolle.
Lun glasuren en anelse og fordel den hurtigt på den afkølede citronmåne. Drys straks med den lufttørrede citronskal….
1 kommentar:
Beklager det dårlige billede, men sådan går det når man står og skal ud af døren ;)
Send en kommentar