tirsdag den 15. marts 2011

Gulerodsboller



For ca. 10 år siden var jeg i lære som bager. Det var min store drøm, men efter ca. 1 år kunne min krop ikke holde til de skæve arbejdstider længere. Så men stor skuffelse, måtte jeg opgive min drøm. Men jeg kommer tit til at tænke på den skønne tid i bageriet, og de mange skønne brød og kager, som blev bagt.

Jeg kan huske at jeg hver nat stod og lavede de her skønne gulerodsboller, som var meget populære.
De er meget "fluffy" og smager himmelsk.

Her kommer opskriften og en billed serie, som viser hvordan dejen skal bearbejdes.

God fornøjelse ;)


Gulerodsboller

Ca 12 stk.

1 kg. mel
50 g. gær
Ca. 5½ dl lunkent vand
75 g. sukker
15 g. salt
75 g. blødt smør
2 æg
150 g. solsikkekerner
4 revne gulerødder

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt mel, sukker, salt, og ælt det sammen. Ælt derefter det bløde smør ind i dejen, og ælt den i 6-8 min til dejen er smidig.
Lad dejen hæve på et melet bord med et fugtigt klæde over i ca. 1 time.


Lav en fordybning i midten, og slå æggene ud i fordybningen. Kom også solsikkekerner og gulerødder ned til æggene.





Fold dejen sammen til en stor bolle.






Tag en kniv eller et hakkeblad og hak dejen i små stykker. Sørg for hele tiden at samle æg, solsikkerkerner og gulerødder op og ind i dejen. Det er et klistret arbejde, men det er det her som gør bollerne helt specielle og lækre :)





Når dejen er hakket i helt små stykker, puttes den i muffin forme. Man kan også dele dejen i 12 lige store stykker, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir.
Lad dem hæve yderligere 1 time.






Bag dem midt i en forvarmet ovn, ved 220 C. I ca. 15-20 min.







4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Virkelig lækre boller! Tak for den detaljerede opskrift med billeder - det gjorde det meget nemmere for mig at gennemføre. Og med godt resultat! De smager himmelsk! Selvom der er lidt arbejde i dem, er det helt sikkert ikke sidste gang, at jeg bager dem!

Luise Sand sagde ...

Hej :)
Det var godt at du kunne bruge min lille billed serie. De er nemlig super lækre...

Hygge Luise

Unknown sagde ...

Smager fantastisk og de holder sig friske i flere dage ;o)

Anonym sagde ...

Jeg har lige et lille spørgsmål: bages de ved varmluft eller almindelig ovn?